Dataløsninger og kommunikation i relatid

Intelligente datasystemer til energi, forsyning og offshore

INILAB udvikler robuste data- og kommunikationsløsninger til både rolige og ekstreme miljøer, hvor driftssikkerhed, realtidsdata og integration med eksisterende udstyr er afgørende.

Vi forbinder sensorer, industrielt udstyr og forretningskritiske systemer fra havbund, installationer og edge-enheder til kontrolrum, dataplatforme og beslutningsstøtte. Vores klare mål er at gøre data anvendelige i praksis: til overvågning, optimering, dokumentation og hurtigere beslutninger.

Afsæt i den fysiske virkelighed

Vores arbejde tager som regel altid afsæt i den fysiske virkelighed. Det kan være en sensor, et instrument, en installation eller et ældre system, som vi kobler sammen med moderne software og datainfrastruktur. Herfra udvikler vi de datamodeller og den software og  systemarkitektur, der gør det muligt at indsamle, validere, behandle og distribuere data på en stabil og vedligeholdbar måde.

Hvor det er teknisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hjælper vi med at modernisere jeres systemer og flow trinvis. Dermed bevarer vi værdien i den eksisterende hardware og software, samtidig med, at vi gør nye funktioner og datakilder tilgængelige.

Hele datakæden
Fra sensor og signal til dataplatform og beslutningsstøtte.
Bygget til integration
Vi får eksisterende og nye systemer til at arbejde sammen.
Data i drift
Robuste løsninger udviklet til stabile dataflows og langsigtet drift.

Offshore- og subsea-dataløsninger

Datakommunikation mellem havbund, installation og overflade i realtid

Offshore- og subseamiljøer stiller helt særlige krav til hardware, kommunikation, fejltolerance, dokumentation og fjernsupport. Systemerne skal fungere under krævende og ofte ekstreme forhold, og data skal kunne bevæge sig sikkert og pålideligt mellem instrumenter, edge-enheder, topsidesystemer og centrale platforme.

INILAB udvikler data- og kommunikationssystemer til maritime virksomheder, offshoreoperatører og tekniske underleverandører. Vi arbejder både med nye produkter og med modernisering af eksisterende installationer. Det kan eksempelvis være integration af subseaudstyr, surveyinstrumenter og sensorer, udvikling af multiplexerløsninger eller konvertering mellem forskellige interfaces og kommunikationsprotokoller.

KitOS – operativsystem til industrielle edge-løsninger

Med KitOS og INILABs industrielle hardware, kan vi samle flere signaler, sensorer og kommunikationsformer i en fælles datainfrastruktur. Afhængigt af systemarkitekturen, kan det reducere kablingsbehovet, samle flere data- og signalkanaler og forenkle integrationen mellem udstyr på havbunden og systemer på overfladen.

Vi designer den samlede data- og kommunikationsløsning ud fra konkrete krav til:

  • afstand
  • båndbredde
  • latency
  • determinisme
  • fejltolerance
  • miljøpåvirkning
  • tilgængelighed

Det er ikke nok blot at konvertere en forbindelse til Ethernet. Derfor vurderer vi hele kommunikationskæden fra fysisk medie, strømforsyning og connectors til protokoller, software og fejlhåndtering.

Modernisering af legacyudstyr uden udskiftninger

Som i mange offshoreinstallationer, repræsenterer jeres eksisterende udstyr nok en betydelig investering. En komplet udskiftning er derfor ikke altid den bedste løsning. INILAB udvikler integrations- og konverteringslag, som forbinder ældre udstyr med moderne dataplatforme, brugergrænseflader og overvågningssystemer. Når den eksisterende hardware fortsat er teknisk og sikkerhedsmæssigt forsvarlig, forlænger det aktivernes levetid, reducerer ombygningsbehovet og muligggør en trinvis modernisering.

Services til offshore virksomheder

  • Support for legacy hardware og software
  • Protokolkonvertering
  • Datahøst og indsamling
  • Dataprocessering
  • Rapportgenerering
  • Visualisering
  • HMI (human machine interface)
  • SCADA-integration
  • Systemintegration
  • Realtidsdata og infrastruktur
  • 24/7 supportaftaler

Fra PoC til skalerbar drift

IoT, edge computing og intelligente dataløsninger

INILAB udvikler IoT- og sensorløsninger til organisationer, der har behov for at indsamle og anvende data fra distribuerede aktiver. Det kan være få specialiserede enheder eller større installationer med mange geografisk spredte sensorer og edge-systemer.

KitOS er INILABs operativsystem til industrielle edge-enheder. Systemet danner grundlag for dataindsamling, lokal databehandling, kommunikation og administration af enheder i distribuerede løsninger. Afhængigt af den konkrete konfiguration, håndterer KitOS sensorer og instrumenter, logger og buffer data, kommunikerer med centrale systemer og understøtter fjernadministration, samt kontrollerede software- og firmwareopdateringer.

KitOS

Valg af den helt rette kommunikationsteknologi

Valget af kommunikationsteknologi afhænger altid af opgaven. LoRaWAN kan være velegnet til mindre og relativt sjældne datamængder fra batteridrevne sensorer, mens mobilnetværk kan være relevant i geografisk distribuerede installationer.

Wi-Fi, Ethernet eller fiber kan være mere hensigtsmæssigt, når der er behov for større båndbredde, højere stabilitet eller længere transmissionsafstande. Vi vælger derfor teknologi ud fra krav til rækkevidde, energiforbrug, datamængde, latency, forbindelsesstabilitet og installationsmiljø.

Lokal buffering og drift ved forbindelsesudfald

Distribuerede og offshorebaserede installationer oplever ofte midlertidige forbindelsesudfald. Derfor designer vi løsningerne med lokal buffering og kontrolleret eftersynkronisering, så jeres data ikke går tabt, hvis forbindelsen til centrale systemer afbrydes.

Her vurderer vi blandt andet, hvor længe systemet skal kunne fungere uden forbindelse, hvilke data der har højeste prioritet, og hvordan integritet og korrekt rækkefølge bevares efter synkronisering.

Datasammenstilling og sensorfusion

Når data fra flere sensorer sammenstilles, opstår der som udgangspunkt et langt mere nuanceret billede af den fysiske virkelighed. I nogle tilfælde er det tilstrækkeligt at sammenholde målinger, mens andre løsninger kræver egentlig sensorfusion.

Det forbedrer robustheden, reducerer usikkerheden eller bruges til at estimere tilstande, som ikke måles direkte. Dog afhænger resultatet altid af sensortyper, placering, kalibrering, tidsstempling og analysemetode.

Analyse og beslutningsstøtte

Et tilstrækkeligt datagrundlag kan desuden anvendes til anomalidetektion, tilstandsovervågning, alarmer, forecasting, fejlklassifikation og støtte til tilstandsbaseret eller prædiktiv vedligeholdelse. Analyse kan placeres centralt eller direkte på edge-enheden, afhængigt af krav til latency, båndbredde, forbindelsesstabilitet, datasikkerhed og processeringskraft.

Fremtidens bæredygtige grids

Data- og kommunikationsløsninger til energi og forsyning

Det er igen hemmelighed, at energi- og forsyningssektoren står over for stigende krav til elektrificering, fleksibilitet, forsyningssikkerhed og integration af distribuerede aktiver. Samtidig skal nye datakilder fungere sammen med eksisterende installationer, driftsmiljøer og forretningssystemer.

INILAB har mange års erfaring med demonstration og forskning indenfor smart city-teknologi og operationalisering af energidata. Derfor udvikler vi teknisk data- og kommunikationsinfrastruktur på et solidt erfaringsgrundlag, der forbinder målere, sensorer, produktionsanlæg og øvrige aktiver med organisationens centrale systemer. Det kan eksempelvis være løsninger til energi- og forbrugsmonitorering, overvågning af tekniske installationer, miljø- og klimamålinger, fleksibilitetsdata, asset management eller integration med GIS, SCADA og dataplatforme.

Vores fokus er at gøre data operationelle

Rådata har begrænset værdi, hvis de ikke kan kvalitetssikres, sammenstilles og præsenteres i den rette kontekst. Derfor arbejder vi med hele kæden fra fysisk signal og datakommunikation til behandling, visualisering og beslutningsstøtte.

Data kan behandles lokalt på edge-enheden, i kundens eget server- eller datacentermiljø, i en cloudplatform eller i en hybrid arkitektur. Valget afhænger af krav til latency, datamængde, sikkerhed, tilgængelighed og vedligeholdelse.

INILAB leverer og integrerer den data- og kommunikationsinfrastruktur, som digitale tvillinger kan baseres på. En digital tvilling kræver mere end en visualisering af sensordata.

Den bygger typisk på modeller af de fysiske aktiver, aktuelle og historiske driftsdata, metadata, hændelser, vedligeholdelsesinformation og eventuelle simulationer. Vores rolle er at sikre, at relevante og validerede data bliver tilgængelige i de systemer, der skal anvende dem. Kort og godt.

Drift, monitorering og support

Sikker drift, modernisering og langsigtet samarbejde

En distribueret IoT- eller edge-løsning består i praksis af en flåde af computersystemer, som I skal administrere, overvåge og vedligeholde gennem hele deres levetid. Cybersikkerheden afhænger derfor ikke kun af den enkelte enhed, men også af den valgte arkitektur, konfiguration, netværk, adgangsstyring og driftsprocesser.

INILAB tilpasser sikkerhedsløsningen til jeres setup og installationens risikoprofil og anvendelse. Det omfatter bl.a. individuelle identiteter for brugere og enheder, rollebaserede rettigheder, autentifikation, netværkssegmentering, logging, overvågning, håndtering af certifikater og kontrolleret distribution af software- og firmwareopdateringer.

Ikke alle legacyinterfaces understøtter moderne kryptering eller autentifikationsmetoder. I så fald vil løsningen kræve sikre gateways, segmentering og andre kompenserende sikkerhedsforanstaltninger. Vi arbejder derfor med sikkerhed i den samlede arkitektur og ikke som isolerede funktioner i enkelte komponenter.

Kontrollerede opdateringer

Vi gennemfører ikke nødvendigvis opdateringer automatisk. I industrielle og offshorebaserede systemer. er det som regel mere hensigtsmæssigt at arbejde med test, godkendelse, trinvis udrulning, sporbarhed og mulighed for rollback. Vil tilpasser strategien den samlede løsnings kritikalitet og krav til oppetid.

Research and development

INILAB fungerer ofte som en fremskudt R&D- og udviklingspartner, hvor vi sætter os grundigt ind i vores kunders installationer, arbejdsgange, datakilder og tekniske begrænsninger, før vi foreslår en faktisk løsning.

Et projektsamarbejde kan således sagtens starte op med en afgrænset proof of concept eller med udvikling af en prototype, hvor vi afprøver de vigtigste tekniske og forretningsmæssige antagelser helt tidligt i et udviklingsforløbet. Har bidrager vi gennem hele forløbet med:

  • indledende afklaring, PoC og systemarkitektur
  • hardware- og softwareudvikling
  • integration
  • test
  • idriftsættelse og evt. hosting
  • dokumentation og efterfølgende support

På den måde udvikler vi jeres data- og kommunikatinsløsning trinvist og med et klart grundlag for både teknik, drift og investering.

Udgangspunkt i jeres nuværende installation

Hvis I har data, som er vanskelige at indsamle? Udstyr, der ikke kommunikerer optimalt, eller en offshore-, energi- eller IoT-løsning, som skal udvikles eller moderniseres?

Som sagt, tager vi altid udgangspunkt i jeres eksisterende installationer og i de krav, som jeres nye dataløsning skal fungere under.

Kontakt os

Vil du vide mere om INILABs dataløsninger og om realtime datakommunikation?

Daniel Frederiksen, CTO, teknisk direktør i INILAB

Daniel Frederiksen
CTO | Teknisk direktør