Offshore data i realtid

Lynhurtig kommunikation og data-transmission til offshore virksomheder

Når du som maritim virksomhed opererer og løser opgaver på åbent hav, er du helt sikkert knugende bevidst om, at få sekunders forsinkelse kan få milliondyre konsekvenser.

Konsekvenser, der rammer uanset om du arbejder med udstyrsleverancer, rådgivning og undersøgelse, maritim service og forsyning, i havvindmølleindustrien eller med energi- og ressourceudvinding.

Derfor er behovet for driftsikker, robust og lynhurtig datakommunikation i offshore-branchen som udgangspunkt ikke kun et spørgsmål om tech, software og det helt rigtige jern. Det er også et forretningskritisk krav. 

Infrastrukturelle krav til real-time dataprocessering

Kompleksiteten af moderne offshore-operationer, kan eksempelvis være:

  • Realtidsmonitorering af subsea-enheder
  • Predictive maintenance
  • Fjernstyrede interventioner

Her taler vi om operationer, der alle nødvendiggør en cutting edge kommunikationsinfrastruktur, der kan håndtere store mængder data med ekstrem lav latens og høj pålidelighed.

Vi hopper gerne ombord og giver et bud på, hvordan INILAB kan hjælpe med at løse opgaven og sikre en stabil datahåndtering fra eksempelvis havbund til topside i fjerntliggende og barske miljøer, hvor de konventionelle kommunikationsløsninger, som du allerede kender, ikke længere kan yde tilstrækkeligt?

Unik systemforståelse
Fra sensorer og netværk til software og dataarkitektur.
Engineering til kritiske operationer
Kommunikation og databehandling med fokus på stabilitet, præcision og lav latens.
Skabt til offshore
Robuste løsninger til ekstreme miljøer med høje krav til stabilitet og realtidsdata.

Offshore MUX-løsninger

Multiplexing · Skalerbarhed og effektivitet i transport af data på åben sø

En kernekomponent i moderne offshore-kommunikation er multiplexing-teknologier – især Time Division Multiplexing (TDM), Frequency Division Multiplexing (FDM) og Wavelength Division Multiplexing (WDM). Disse teknologier muliggør parallel transmission af flere datastrømme over en enkelt fysisk kommunikationskanal, hvilket radikalt forbedrer både båndbreddeudnyttelse og systemresiliens.

Ved at anvende Dense WDM (DWDM) over optiske fiberlinjer kan vi eksempelvis transmittere op til flere terabit pr. sekund, som er kritisk for transmission af store datamængder fra offshore-sensorer, droner og undervandsfartøjer. Med det følger flere spørgsmål:

  • Hvilke latency-metrics er acceptable for jeres SCADA-systemer, når beslutninger skal træffes i realtid?
  • Hvordan håndterer I redundans og failover ved datakommunikation i ekstreme miljøer?
  • Er jeres nuværende netværksinfrastruktur skalerbar nok til at integrere edge computing og AI-baserede systemer offshore?

Offshore kommunikation i realtid

Fra punkt-til-punkt til distribuerede netværk

Den traditionelle punkt-til-punkt-topologi bliver i stigende grad afløst af mesh- og hybridnetværk, hvor redundans og fleksibel routing reducerer risikoen for downtime. Her spiller multiplexing en afgørende rolle, fordi teknologien understøtter realtidsallokering af ressourcer i netværk, der løbende tilpasser sig belastning og prioritet.

Når edge computing og containeriserede applikationer bliver en del af arkitekturen, skal den lokale databehandling spille tæt sammen med netværkets prioritering af trafikken. Her kan KitOS – vores operativsystem og integrationsplatform til embedded- og edge-løsninger fungere som det fælles tekniske lag mellem instrumenter, applikationer og centrale systemer.

KitOS behandler tidskritiske data lokalt, forbinder forskellige protokoller og applikationer og sikrer, at den enkelte enhed kan fortsætte driften, selv når forbindelsen til resten af systemet bliver afbrudt. Samtidig kan Quality of Service (QoS) og traffic shaping tænkes ind i netværkslaget, så den mest kritiske kommunikation bliver prioriteret.

Næste skridt?

Et springende spørgsmål er, om I har foretaget en nylig vurdering af jeres kommunikationsinfrastruktur i relation til:

  • Fremtidens autonome offshore-platforme?
  • Øget integration mellem topside og subsea?
  • Økonomiske og miljømæssige krav til effektiv datatransmission?

Vi er som altid klar til en snak om, hvordan I sikrer jeres datakommunikation med høj båndbredde, lav latens og maksimal driftssikkerhed. Også selvom I er 200 kilometer fra kysten eller kommunikationen skal flyde så problemfrit som muligt fra 300 meter under havoverfladen til topside.

Her kan vi byde ind med ny teknologi og en dyb forståelse af både det fysiske netværk, dataarkitektur, automation og det overordnede operationelle økosystem. Alt det, der forudsætter en driftsikker og pålidelig realtidskommunikation på åben sø.

Har I en offshore-opgave hvor data skal frem i realtid, så tag fat i os.

Udvalgte maritime cases

Erfaring fra virkeligheden

Kontakt os

Vil du vide mere om datahåndtering, tech og arkitektur til maritime virksomheder og offshore-branchen?

Daniel Frederiksen, CTO, teknisk direktør i INILAB

Daniel Frederiksen
CTO | Teknisk direktør