Hos INILAB udvikler vi software og tekniske systemer, hvor det er helt essentielt for løsningerne, at hardware, kommunikation, data og software spiller maksimalt sammen. Vores teknologier spænder bredt, eksempelvis fra embedded software og industrielle kommunikationssystemer til dataplatforme, edge computing og softwarearkitektur.
Vi vælger ikke teknologierne ud fra trends eller flygtige tendenser, men ud fra de enkelte udviklingsprojekters krav til robusthed, skalerbarhed, ydeevne og levetid. Derfor arbejder vi med både etablerede industristandarder og moderne udviklingsværktøjer – altid med et skarpt fokus på at fostre tekniske og digitale løsninger, som vi kan videreudvikle og vedligeholde mange år frem i tid.
Komplekse løsninger til dataintensive miljøer kræver langt mere end programmering af stærk software. De kræver, at vi sammentænker software, hardware, kommunikation og data helt fra start.
Hos INILAB arbejder vi med systems engineering, hvor hele løsningen designes som et integreret system. Vi udvikler arkitekturer, der understøtter skalerbarhed, interoperabilitet, robusthed og lang levetid, som spænder fra edge-enheder og sensorer til dataplatforme og cloud-infrastruktur.
Kompetencer
Kommunikation er rygraden i moderne tekniske systemer. Vi udvikler kommunikationsløsninger til distribuerede systemer, hvor sensorer, embedded enheder, PLC’er, dataplatforme og cloud-løsninger skal fungere sammen med høj driftssikkerhed og lav latenstid.
Vi har årelang erfaring med både udvikling af nye kommunikationsprotokoller og integration af eksisterende industrielle standarder til offshore, automation og IoT.
Mange løsninger kræver, at selve databehandlingen flyttes så tæt på sensorer og udstyr som muligt. Vi udvikler embedded software og edge-løsninger, hvor data processeres lokalt for at reducere latenstid, øge robustheden og sikre en stabil drift også under krævende forhold i ekstreme miljøer.
Vores eget KitOS-styresystem er netop udviklet til robuste edge-enheder, hvor pålidelig kommunikation og realtidsbehandling af data er afgørende.
Vi kan ikke understrege det nok. Data skaber først værdi, når de indsamles, struktureres og omsættes til operationel indsigt.
Vi udvikler dataplatforme, der håndterer både realtidsdata og historiske datasæt. Løsningerne spænder fra streaming af sensordata via MQTT til behandling af store time series-datasæt, analyse og integration med eksisterende IT- og OT-systemer.
INILAB udvikler software og integrationsløsninger til industrielle miljøer, hvor kommunikation mellem maskiner, sensorer og kontrolsystemer er helt afgørende.
Vi arbejder med integration mellem PLC’er, SCADA-systemer, sensorer og overordnede dataplatforme og vi udvikler løsninger, der kan implementeres i både nye og eksisterende anlæg.
Sem bekendt, er en god og robust softwarearkitektur er afgørende for et systems levetid. Vi designer modulære softwareløsninger baseret på microservices, containerteknologi og cutting edge arkitekturprincipper, der gør systemerne lettere at vedligeholde, skalere og implementere.
Vi udvikler software til avancerede navigations- og positioneringssystemer, hvor data fra flere sensorer kombineres i én samlet løsning. Det omfatter blandt andet integration mellem overfladepositionering, bevægelsesdata, undervandspositionering og geofysiske målesystemer.
Vi udvikler robuste trådløse kommunikationsløsninger til IoT, industriel automation, sensornetværk og avancerede radiosystemer. Fra softwaredefinerede radioer og mesh-netværk til præcis positionering og radar, arbejder vi med teknologier, hvor rækkevidde, robusthed, lavt energiforbrug og driftssikker kommunikation er afgørende.
Det er særligt relevant inden for offshore, energi, industri, forskning og intelligente IoT-løsninger.
I distribuerede systemer er præcis tid ofte afgørende. Vi arbejder med teknologier til deterministisk kommunikation og præcis tidssynkronisering, hvor alle systemkomponenter deler samme tidsreference.
Det er særligt vigtigt i offshore, automation, sensorfusion og avancerede kommunikationssystemer.
Vi udvikler applikationer, der kan afvikles på Windows, Linux og macOS fra samme kodebase. Det giver større fleksibilitet, reducerer vedligeholdelsesomkostninger og det sikrer en ensartet brugeroplevelse på tværs af platformene.
De teknologivalg, som vi træffer, afhænger udelukkende af projektets krav. Ikke omvendt. Derfor arbejder vi med flere programmeringssprog og udviklingsplatforme her på INILAB, og vi vælger den løsning, der giver den bedste balance mellem performance, vedligeholdelse og fremtidig udvikling.
Selv komplekse tekniske systemer skal være intuitive. Derfor samarbejder vi med en freelance specialist inden for UX-design og udvikler brugerflader til både industrielle kontrolsystemer, webplatforme og avancerede desktopapplikationer.
Vi fokuserer på at omsætte komplekse arbejdsgange til effektive og brugervenlige løsninger, der understøtter både drift, overvågning og beslutningstagning.
Professionelle lyd- og broadcastløsninger stiller høje krav til signalbehandling, netværkskommunikation, automatisering og kontinuerlig drift. INILAB udvikler software og tekniske løsninger til moderne Audio over IP (AoIP), liveproduktion, lydprocessering og medieinfrastruktur, hvor lyd, video og metadata integreres i én samlet platform.
Vores erfaring spænder fra studieinfrastruktur og broadcast-automation til live streaming, fjernproduktion og softwarebaseret lydanalyse med fokus på robuste, skalerbare og IP-baserede løsninger.
Teknologier udvikler sig konstant, men selve principperne bag robuste tekniske løsninger er som udgangspunkt så fundamentale, at de består. Hos INILAB kombinerer vi softwareudvikling, embedded-systemer, kommunikation, dataplatforme og systemarkitektur med en dyb domæneviden for at udvikle værdiskabende og bæredygtige løsninger, som vi kan arbejde med, implementere, skalere og videreudvikle i mange år.
Vi arbejder på tværs af hele teknologistakken fra sensorer, embedded enheder og industrielle kommunikationssystemer til dataplatforme, cloud-løsninger og design af sprøde, intuitive brugergrænseflader. Uanset om projektet omfatter realtidskommunikation, industrielle kontrolsystemer, offshore-infrastruktur, IoT eller avancerede softwareplatforme, er vores fokus det samme: at skabe robuste, veldokumenterede og fremtidssikrede løsninger.
Teknologi er for os ikke et mål i sig selv, men et middel til at løse komplekse tekniske udfordringer gennem gennemtænkt engineering, tværfagligt samarbejde og en arkitektur, der kan holde til morgendagens krav.
Kontakt os
Daniel Frederiksen
CTO | Teknisk direktør