IoT · Internet of Things

Mål virkeligheden med komplette IoT-løsninger

IoT er i sin essens disciplinen at måle virkeligheden kontinuerligt, præcist og skalerbart. Men værdien opstår først, når vi omsætter data fra distribuerede sensorer til operationel intelligens og integration i organisationers beslutningsprocesser.

For teknisk funderede beslutningstagere, handler IoT derfor ikke om enheder alene, men om en solid arkitektur, en høj datakvalitet og en stabil driftssikkerhed – alle i stor skala.

INILAB udvikler komplette IoT-løsninger, hvor sensing, transmission, databehandling og visualisering indgår i en sammenhængende struktur.

Med vores egetudviklede kitOS, et stabilt IoT-operativsystem, etablerer vi robuste edge-enheder, der indsamler, validerer og forbehandler data tæt på kilden. Det reducerer latency, optimerer båndbreddeforbrug og sikrer, at I kan håndtere kritiske hændelser i realtid.

Den fysiske verden digitaliseret
Vi forbinder sensorer, edge-enheder og software i én datainfrastruktur.
Bygget til virkeligheden
IoT-løsninger udviklet til krævende miljøer, stabil drift og høj datakvalitet.
Fra PoC til produktion
Vi reducerer teknisk risiko gennem test, validering og trinvis skalering.

IoT og systemarkitektur

Kommunikation designet til konkrete brug

Vi designer altid datakommunikationen med udgangspunkt i formålet og den konkrete anvendelse. Vi arbejder med LoRaWAN, LTE og WiFi, afhængigt af krav til rækkevidde, energiforbrug og datamængde.

Ved større implementeringer etablerer og driver vi dedikerede LoRa-netværk, så jeres organisation opnår fuld kontrol over infrastrukturen, sikkerheden og omkostningerne. Batteridrevne sensorer kan operere i årevis, hvilket gør løsningen velegnet til geografisk spredte installationer.

En central udfordring i IoT er heterogenitet, da sensorer, protokoller og hardwaregenerationer varierer. Integration med eksisterende systemer er derfor sjældent en triviel eller ligetil opgave.

INILAB håndterer således protokolkonvertering og systemintegration, så jeres data bliver samlet i et fælles, konsistent miljø. Vores realtidsdataplatform understøtter streaming, lagring, og analyse af tidsserier og hændelsesdata, hvilket giver et solidt grundlag for både overvågning, optimering og dokumentation.

IoT-installationer i stor skala

Skalerbarhed i IoT-baserede dataløsninger

Skalerbarhed er afgørende, når antallet af enheder vokser. Ti enheder kan administreres manuelt, men når de hundrede eller endnu flere, kræver det automatiseret monitorering, sikker fjernopdatering og struktureret livscyklusstyring at løse opgaverne.

INILAB har stor erfaring med disse problemstillinger, og vi har udviklet processer og værktøjer til orkestrering og overvågning af store IoT-installationer, så stabilitet og cybersikkerhed opretholdes over tid – også under varierende netværksforhold i ekstreme miljøer.

IoT-projekter starter ofte med en idé eller en hypotese. Derfor  tester vi sensorteknologier, datamodeller og integrationsstrategier i målrettede Proof of Concept-forløb i kontrollerede rammer. Kombinationen af softwareudvikling, specialdesignet hardware og hurtig prototyping og 3D-prints, reducerer vi risikoer og sikrer, at jeres løsning er teknisk og økonomisk bæredygtig, før den skaleres.

IoT er aldrig et mål i sig selv, men et middel til at skabe transparens, effektivitet og innovation. Med en gennemtænkt arkitektur og en driftsstabil platform, bliver IoT et strategisk aktiv, der forbinder den fysiske og digitale verden i én sammenhængende datainfrastruktur.

Kontakt os

Vil du vide mere om IoT og skalerbar datakommunikation i realtid?

Daniel Frederiksen, CTO, teknisk direktør i INILAB

Daniel Frederiksen
CTO | Teknisk direktør

Øvrige områder