Case © INILAB

EnergyLab Nordhavn

Et smart grid storby-laboratorium

INILAB fortsætter sit engagement i projektet – både som udviklere i forbindelse med EnergyData HUB og med en bestyrelsespost i EnergyLab Nordhavn.

I samarbejde med DTUs PowerLab, deltager INILABs udviklere i det 4-årige demonstrationsprojekt. På EnergyLab Nordhavns hjemmeside introducerer de projektet således:

Fra 2015 og indtil 2019 har projektet EnergyLab Nordhavn – New Urban Energy Infrastructures udviklet og demonstreret fremtidige energiløsninger.

Læs hvordan INILABs udviklerteam har bidraget til forskning i fremtidens smarte energiteknologier i forbindelse med byudvikling og etablering af intelligente, bæredygtige og energieffektive bydele.

EnergyLab Nordhavn er et af de projekter der har formet vores arbejde i energisektoren, og et eksempel på forskning og innovation i stor skala.

Fakta, samarbejde og fagligt bidrag

Projektpartnere: DTU, Københavns Kommune, By&Havn, HOFOR, Radius, ABB, Danfoss, Nerve Smart Systems, COWI, METRO THERM, Glen Dimplex og PowerLabDK.

Branche: Energisektor, forskning
Projektperiode: 2015-2019
Kompetencer:

  • Softwareudvikling
  • Dataplatform
  • UI til deltagere

Fremtid: INILAB er fortsat repræsenteret i bestyrelsen og desuden engageret i realtidsplatformen EnergyData.

EnergyLab Nordhavn logo

Infrastruktur og intelligent energistyring

Hvorfor er dataanalyse knusende nødvendig i etablering af nye bæredygtige bydele?

Praktisk forskning i etablering af fremtidige byrum er hovedincitamentet mhp. på grundig research, videndeling og opbygning af et solidt datagrundlag. Med andre ord er forundersøgelse i stor skala vejen frem, når der skal anlægges nye energieffektive og bæredygtige bydele som led i den grønne omstilling indenfor byudvikling.

EnergyLab Nordhavns langsigtede formål som demonstrationsprojekt, er netop at fungere som en full scale, eksperimental platform for energiteknologier i bæredygtige og co2-neutrale byer. Målsætningen for projektet er:

  • At etablere en effektiv organisatorisk model for demonstrationsprojektet.
  • At fastlægge nødvendige krav for Nordhavn som et living lab for fremtidens energi.
  • At formulere det første store large scale demonstrationsprojekt.

Demonstrationsprojektet vil således teste smarte energikoncepter og teknologiløsninger for byer, udvikle planlægnings- og driftsmetoder for energianlæg og bygninger, og ikke mindst indsamle og dele både data og erfaringer.

På EnergyLab Nordshavn website kan du endvidere læse:

Projektet har udnyttet og konsolideret Københavns Nordhavn som et full-scale smart city energi laboratorium og demonstreret hvordan elektricitet og opvarmning, energieffektive bygninger og elektrisk transport kan integreres i et intelligent, fleksibelt og optimeret energisystem.

INILABs udviklere har i tæt samarbejde med DTU deltaget i projektet med software og udvikling af platform til dataopsamling, processering og datalagring fra både målere og sensorer. Desuden har vi udviklet og integreret UI brugergrænseflade til deltagerne i projektet.

Projektet kører fra 1915-19, og som indledningsvis fortalt, er INILAB fortsat engageret med en bestyrelsespost i foreningen EnenrgyLab Nordhavn, og i forbindelse med udvikling af datahub’en EnergyData i samarbejde med DTU Wind and Energy Systems.

Media og relevante links

Projektet er et af de udviklingsprojekter der har formet vores metode.

Kontakt os

Vil du vide mere om projektet, dataopsamling og intelligent styring af energiforbrug?

Daniel Frederiksen, CTO, teknisk direktør i INILAB

Daniel Frederiksen
CTO | Teknisk direktør